For tredje år i træk lavede SEAS-NVE i december 2009 en online julekalender sammen med Guava. Succesen er tydelig: en markant stigning i trafikken på deres hjemmeside, flere tilmeldte til deres nyhedsbreve, og hele 41% af deltagerne ændrede energi-adfærd som følge af julekalenderen.
SEAS-NVE leverer energi og fibernet til 400.000 kunder og andelshavere, og er i dag blandt elsektorens absolut største. Virksomheden er Danmarks største kundeejede energiselskab med en produktpalette som spænder vidt fra kerneproduktet el til avanceret rådgivning om vindmølleteknologi. Virksomheden har over 600 ansatte, en omsætning på 2,8 mia. kr. og en balance på 12,8 mia. kr.
Lærerige quizspørgsmål med relevans for målgruppen
Online julekalenderen bestod af en kalender med 24 låger, hvor forbrugere kunne vinde præmier ved at svare på dagens energispørgsmål. Herudover gav kalenderen forskellige tips til, hvordan man kan spare på energien samt udlovede præmier i konkurrencer. Som opfølgning på hele juleaktiviteten inviteredes alle deltagere af julekalenderen via e-mail til i starten af januar til at besvare SEAS-NVE’s evalueringsskema. Marketingchef Thomas Mikkelsen fra SEAS-NVE siger: ”Vi ønskede med julekalenderen at udbrede viden om energibesparelse og selvfølgeligt også at brande SEAS-NVE som energileverandør- og rådgiver. At 41% af deltagerne ændrer adfærd og sparer på energien som følge af julekalenderen, er langt bedre end vi havde turde håbe på”.
Daglig kontakt med over 30.000 kunder
Målet med julekalenderen var at få deltagerne til at spare på energien, at profilere SEAS-NVE samt at få kontakt til potentielle, nye kunder. Resultaterne taler for sig selv:
- Over 30.000 forbrugere deltog i julekalenderen, heraf svarede 93% dagligt på spørgsmålene
- 92% af deltagerne synes godt eller meget godt om julekalenderen
- Julekalenderen genererede over 334.000 besøg på seas-nve.dk i december 2009
- 75% af de samlede besøg på sitet i december kom fra julekalenderen
- SEAS-NVE har fået knap 7000 nye e-mail permissions
- 35% af deltagerne som ikke var kunder i forvejen, ville overveje at blive kunder
- 28% af deltagerne havde en mere positiv opfattelse af SEAS-NVE, efter at have deltaget i julekalenderen
Om resultaterne udtaler Thomas Mikkelsen: ”Vi er meget tilfredse med resultaterne især i forhold til investeringens størrelse”. Han fortsætter: ”Det er især positivt, at den samlede vurdering af kalenderen faktisk er bedre end vurderingen af præmierne. Dette vidner om at præmierne for manges vedkommende ikke er den primære drivkraft til deltagelse”.
Om julekalenderkonceptet siger Thomas Mikkelsen til slut: ”En online julekalender giver os mulighed for dagligt at kommunikere med over 30.000 kunder og potentielle kunder, og vi er endnu en gang blevet bekræftet i at julekalenderkonceptet fungerer optimalt i forhold til flere dimensioner, herunder brugervenlighed, udformning og navigation”.
Vil du have mere information om Guavas online julekoncepter?
Du kan kontakte os på tlf. 70 20 19 50 eller på communication.vest@guava.com, så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne for at lave en værdiskabende online juleaktivitet. På vores hjemmeside kan du læse mere om Guavas online julekalender koncept.