Workshop i tekst og søgemaskineoptimering – individuel
Guava’s individuelle workshop i tekst og søgemaskineoptimering giver dig og dit firma de bedste forudsætninger for selv at skrive indhold til jeres website – og at komme blandt de øverste resultater på Google!
Vores individuelle workshop i tekst og søgemaskineoptimering giver dig og dit firma en grundlæggende viden om, hvordan jeres website’ s tekstdele både skal understøtte brugere og søgemaskiner. Husk at den første kontakt med mange af jeres kunder sker via søgemaskiner som f.eks. Google.
Workshoppen er dedikeret til jeres virksomhed, og bygges således op omkring jeres virksomheds website, og målet er at tilfredsstille jeres generelle behov for optimeret tekst på jeres website. Denne individuelle workshop er velegnet for dem, der arbejder med websitet i det daglige, herunder tekstforfattere, webmastere og marketingansvarlige. Det kan være en fordel at deltage flere personer fra samme virksomhed – så kan det efterfølgende arbejde i virksomheden vise sig nemmere. Vi anbefaler dog, at der maksimalt deltager 5 personer, for at sikre maksimal indlæring og udbytte.
Workshoppens indhold
Hvordan virker søgemaskinerne?
Vi ser på søgemaskinernes funktion og opbygning, og på hvilke dele af websitet, der generelt er vigtige for synligheden i søgemaskinerne.
Tekstforfatning og informationsflow
Vi gennemgår konkrete skriveredskaber og retningslinjer for arbejdet med at optimere jeres tekster til søgemaskinerne. Nøgleordene er tekstforfatning til nettet, webmaster værktøjer og informationsarkitektur.
Salgspunkter og brugeroplevelse
Vi stiller grundlæggende spørgsmål som: Hvad er målet med jeres website? Stemmer layout og tekst overens med jeres strategi og de langsigtede mål? Vi kigger på action points og udarbejder en strategi for, hvordan jeres website får en højere konverteringsrate – fra besøgende til kunde.
Øvelser
På workshoppen laver vi målrettede øvelser og opgaver, der sigter mod at forbedre og fokusere det eksisterende indhold på jeres website.
Anbefalinger og indsatsområder
Vi afslutter workshoppen med konkrete anbefalinger til det videre tekstarbejde, og de vigtigste indsatsområder for at jeres website fremhæves.
Implementering
Efter workshoppen får virksomheden tilsendt workshop præsentationen. Her finder i alle workshoppens anbefalinger og samtlige links til de online-redskaber, som blev vist på workshoppen. Efter workshoppen følger vi op med personlig kontakt for at sikre, at workshoppens indhold og anbefalinger forankres i virksomheden.
Samlet pris for individuel workshop i tekst og søgemaskineoptimering: 25.000 kr. ex moms